Sådan endte to byboere på landet

Hvordan ender to byboere, der har haft det pulserende byliv uden for døren i godt 15 år, i et hus ude på landet?

Tja, det er der faktisk mange, der spørger os om inklusiv os selv. Og svaret er måske ikke sådan lige til. For der er flere faktorer, der spiller ind.

Som så mange andre førstegangskøbere er det ikke ligefrem den store pengepung, man har med ud på boligmarkedet, hvorfor det sætter sine naturlige begrænsninger hvad angår udvalg.

Vi kunne da godt have købt os en lille lejlighed inde i Aarhus på 70-80 kvm med en skrabet gårdhave til deling med resten af ejendommen. Og det har da også sin charme. Men hvor meget fremtidsperspektiv er der i en mindre 3’er eller stor 2’er? Ikke så meget, hvis man er os.

Vores søgning endte derfor mere mod hus og have end lejlighed og byliv. Og det viste sig da også hurtigt, at vi skulle et godt stykke uden for Aarhus, for at vi virkelig fik noget for pengene, og ikke mindst for at finde noget, der var fremtid i (læs: kvm). Slutteligt måtte det gerne være nogenlunde lige til at flytte ind i. Vi er ikke bange for byggeprojekter, men pengepungen er ikke til den helt store renovering fra dag et, hvorfor vi må tage det i etaper.

Rent geografisk var vi både syd, vest og nord for Aarhus. Og ja, altså også øst i form af Djursland, hvor vi også endte ud. Men tilbage til vores søgning. Hvad var kriterierne? Vi havde egentlig mange i spil, dog uden at finde en sted, hvor vi synes, at vi både fik vennerne, familien, lokalområdet, infrastrukturen, arbejdsmulighederne og husET på én og samme gang. Så hvad skulle kompromiset så være?

Uden at skulle tage jer igennem samtlige flækker og egne, som vi overvejede, så vil jeg hellere hoppe til slutningen og fortælle, hvorfor vi så endte i en mindre by ude på Djursland.

Her kommer, i tilfældig rækkefølge, en række af de årsager, der sendte os denne vej:

  • FANTASTISK natur lige uden for døren. Vi har cyklet mange kilometer herude i forbindelse med vores triatlontræning. Det er skønt med skønt på!
  • Familie inden for en halv times kørsel i begge retninger.
  • 45 min til Aarhus centrum i bil.
  • 5 min gang til toget, der tager dig til Aarhus H på 45 min. På samme strækning kommer letbanen inden længe, og så tager det kun 30 min inde til byen.
  • Gode indkøbsmuligheder (også inden for gåafstand)
  • Alt, muligt tænkeligt hvad angår børn (institutioner, skole, sportslige aktiviteter, osv) i GÅAFSTAND! Hurra for aldrig at skulle køre til alting 🙂

Sidst men ikke mindst fandt vi en “lille” perle inde midt i byen. Når jeg siger “lille”, er det fordi, at vi endte med et hus på 270 kvm, der ligger på en grund på 3300 kvm!

Inden der går Hammerslag i forklaringen af de mere tekniske ting ved vores hus, så var det, udover de mange kvm inde som ude, den perfekte kombination af at få masser af plads, et gammelt hus og dog noget, der var til at flytte ind i. Meget var allerede gjort i stand, hvorfor vi kan tage vores tid om at sætte præg på huset.

Nu var det nok mest mig, der gik målrettet efter et hus med lidt historie, min kæreste (og nok mænd generelt), var klart mere til noget, der var spritnyt. Derfor var dette en måde at mødes på midten – et gammlet hus, der havde fået nyt liv.

Og nå ja, så var der forresten en ret lækker stue…

stuen-1Og ørne i indkørslen…need I say more? 😀

IMG_5941