Min far kom lige forbi…

…med det rette værktøj 🙂

Den ene side af vores forhave (ja, vi har en ret stor have) så efterhånden lidt farlig ud. En hæk, der mildest talt levede sit eget liv, og sikkert også havde fået lov til det i lang tid og ikke mindst et æbletræ, der også bare havde fået lov til at gro.

Men armeret med motorsav og hækkeklipper på en teleskopstang, så kunne vi nu endelig få has på de højtvoksende grene. Og hold nu op hvor har vi fået meget lys i denne del af haven. Og himlen! Den kommer ligefrem væltende imod os nu. Vi har nærmest fået flere kvm forærende (ikke fordi vi manglede det).

Førbilledet her er taget imens vi endnu ikke havde fået spulet fliser eller malet hegnet omkring terrassen, men så kan man da virkelig også se forskellen på det arbejde, vi efterhånden har lagt her.

Aaaahhhhh 🙂

forhaven, førbilledeOg NU…..

forhaven, august 2015Bemærk i øvrigt de to små planter i nederste højre hjørne på før-billedet. Det er nu de to kæmpestore stokroser, der står så smukt op ad muren! 😀

Haven lige nu

Når jeg tager mig sammen (og har tid!), så nyder jeg faktisk at gå rundt i haven med det gode spejlreflekskamera. De fleste billeder på bloggen og instagram er jo skudt med iPhone, og langt hen ad vejen giver det også et rigtig godt resultat. Men det kan alt andet lige ikke hamle helt op med linser, som et godt kamera. Og mit er ikke engang et af de dyre!

Men her kommer et par af de billeder, som jeg tog den anden dag:

frøkenhat hyacint-1 kopi pæonvalmue kopi åkandeblomst kopiOg så lige en reprise fra dengang vi havde et par søde tudser i vores havebassin:

Fru-Tudse Hr-Tudse

Katten Alfred

IMG_7879Imens vi tager tilløb til at få lavet den sidste ‘finish’ i spisestuen og soveværelset, så vi ENDELIG kan flytte ind, går tiden med at holde øje med vores nye beboer: katten Alfred. Eller rettere killingen Alfred.

Han har nu boet her i 14 dage. De første par dage var han meget stille, lidt bange og ville helst ikke tages op. Men okay, nu havde han jo også lige mistet sine søskende og mor i løbet af ingen tid. Stakkels pus…

Men her 14 dage senere skal jeg da lige love for, at han er kommet videre! Jeg arbejder meget hjemmefra, hvorfor det er mig, der har tjansen med at holde øje med ham. Og med 270 kvm så er det sin sag! Vi kunne selvfølgelig bare vælge, at han kun må være i nogle rum, men så længe vi ikke lukker ham ud (den del kommer snart), så synes vi, at han skal have lov til at bevæge sig, kravle op og ned ad trappen og styrte hen over stuegulvet i jagten på “Rotten” – en gammel tøjbamse fra IKEA 😀

ALT bliver udforsket, prikket til og han tager sig også sine friheder ift. hvilke møbler, det er ok at springe op på, og hvilke det ikke er….den del arbejder vi stadig på….

Og så snakker han! HELE tiden! Selv med mad i munden. Og kalder man på ham svarer han også igen. Og svarer han ikke igen, så ved man, at han er ude på ballade… 😀

Nå, men som sagt så skal han jo ikke være indendøre hele tiden. Tværtimod. Han er her for at fange mus, og dem fanger han lettest udenfor. Så slipper vi forhåbentligt med tiden at få dem ind i hulmuren. Og ja, så er han da selvfølgelig også en hyggekat 🙂

IMG_7929

Pæonvalmuer

En gang i foråret kom min mor forbi med en pose fyldt med små kuverter og foldede stykker køkkenrulle, der alle indeholdte frø fra alverdens blomster. Hun var faktisk ikke helt klar over, hvad det  var eller hvor de kom fra. Som hun sagde: “Jeg har lige ryddet lidt op” 😉

Men i stakken var der også en masse valmuefrø – vi vidste bare ikke helt hvilken slags… I mit hoved findes der nærmest kun én slags – den røde ude i grøftekanterne og på bondemandens marker. Men jeg skulle blive klogere…

Det siges, at man skal så valmuer allerede i februar, men mine frø kom altså først ud engang i maj måned. Pyt, tænkte jeg. De må komme eller lade være.

Men de her frø var tilsyneladende ligeglade med om det var vinter eller forår, for de piblede frem og jeg måtte tage mange skud fra, så dem, der blev tilbage, kunne få god plads og lys. Jeg vil tro der endte med at stå en 10-12 planter.

Der skulle dog gå godt to måneder før de gik fra de små skud til de nu godt 80 cm høje planter – med to blomsterknopper på hver – til nu at blomstre. Men det har været ventetiden værd:

IMG_7946IMG_7932Dem skal vi vist have lidt flere af til næste år 🙂

Stokroser: vi venter stadig!

Jeg føler mig lidt som en jordemoder, når jeg står ved vores kæmpestore dobbelte stokroser (der startede som nogle små skud i foråret!) og bare venter og venter på at de springer ud: “Pres tiiiiil, kom så, pres nu!”

Min mor har haft dem i sin have i et par år, men det har ikke været den bedste jord og de har nok heller ikke fået nok sol. For i godt og vel to år har de set sådan her ud:

dobbelte stokroser, spirerOg nu, tre måneder senere, rager de godt 2 meter i vejret og har sat et hav af blomsterknopper, der altså er liiiige  ved at springe ud.

dobbelte stokroserSikke en fantastisk farve! 😀

Men kom nu uuuuud! Pres tiiiiil! 😀