Så røg det gamle æbletræ

I sensommeren var min far forbi for at hjælpe med at beskære et gammelt æbletræ og dernæst at trimme den noget vildtvoksende hæk. Det blev egentlig et ret flot træ til sidst.

Men….

Æblerne er ikke gode, og træet er faktisk for stort og for gammelt til, at vi får noget godt ud af det. Det giver kun mere arbejde at køre de 1000-vis af æbler væk, som den ‘smider’ på græsset.

Så vi besluttede os for at få det fældet, så vi også bedre kan fokusere på at få lavet en god græsplæne i denne ende af haven. Og så har vi faktisk et andet godt æbletræ, hvorfor der stadig er til grød, kager og andet godt.

Men selve fældningen skulle der hjælp til. Så er det godt, at man kender de rette folk 🙂

IMG_8314 IMG_8335Den landede riiimelig præcist! 😀

Nu skal træet hugges til brænde….og dog, jeg kommer vist til at ‘stjæle’ et par af stykkerne. Det er noget vildt smukt træ med den brændte, røde farve inde i midten. Jeg er allerede i gang med at tænke i skærebrædder, små borde, frokostbrædder…. 😉

Men inden jeg kan drømme videre om det, så skal træet tørre i to år. Keep dreaming…

IMG_8525 IMG_8527