Sommerfugle i haven

Vi vælter os i flotte sommerfugle i haven. Nogle mere flygtige end andre, hvorfor det ikke er alle, der stiller sig pænt op foran fotografen. Men lidt er det da lykkedes mig at fange med kameralinsen.

Generelt vil jeg sige, at det en fryd for øjet, at have så rigt et insektliv i haven. Brumlebasser, sommerfugle og guldsmede og dertil en masse biller i alle størrelser. Om aftenen kan jeg også godt lide at se flagermusene svæve lydløst henover hovedet på mig. Selvom vi her i Vesten har gjort dem lidt ‘uhyggelige’, så er der nu alligevel noget fantastisk over deres flyvende færd 🙂

Men tilbage til sommerfuglene. Dem har vi som sagt mange af, og her er fire af slagsen, som jeg for nylig har nået at fange med kameraet:

Admiral

En af de mere almindelige her i Danmark, men det der fascinerer mig mest ved denne, er faktisk ‘bagsiden’ af vingerne, hvor man finder de mest kuriøse aftegninger! Jeg er helt tryllebundet af dem…

Sommerfugl - Admiral

Sommerfugl - Admiral, undersiden

Dagpåfugleøje

Dem har vi helt vildt mange af! De sidder i hober på vores to store sommerfuglebuske i staudebedet.

Sommerfugl - dagpåfugleøje

Dem kan man også blive helt hypnotiserede af 🙂

Det hvide W

Den er der altså noget særligt smukt over. Jeg har ikke set flere end denne her, men nu holder jeg heller ikke øje hver dag, så jeg kan ikke afvise, at der faktisk er flere 🙂

Sommerfugl - det hvide w

Guldhale

Den her må siges at være kronen på værket. Et bekendtskab på Instagram gjorde mig opmærksom på, at det var en af de mere sjældne sommerfugle i Danmark, som man ikke bare sådan lige ‘får lov’ til at se. Det må derfor være en specielt dejlig have vi har, siden den har valgt at slå sig ned her 🙂

Her får den i hvert fald lidt nektar fra en kniplingeblomst.

Sommerfugl - Gyldenhale

Foruden de fire ovenstående, så har vi masser af andre gule og hvide varianter af sommerfugle. Vi må se, om de vil fotograferes en dag 🙂

 

Lavendler, lavendler, lavendler

Jeg har i et stykke tid haft et halvt øje til lavendler. Jeg ved, at der var tre af dem i staudebedet, da vi flyttede ind. Men under sidste års oprydning i bedet, en måned efter vi var flyttet ind, var jeg lige lidt for grundig (læs: ivrig), hvorfor jeg også flåede “de der tørre kviste” op ad jorden. Det var så lavendler… 😀

I løbet af denne sommer er jeg så virkelig begyndt at lægge mærke til dem rundt omkring, og er derfor også begyndt at blive en kende misundelig over haver med lavendler. De tåler stærk sol, udtørring og er ikke så krævende i forhold til hvilken jord, de bliver sat i.

Og sådan et bed har vi!

Det er det bed, som jeg startede på sidste år, og som senere udviklede sig med stauder tidligere på året i år. Jeg har indtil videre kaldt det stikkelsbærbedet, da der stod en enkelt stikkelsbærbusk her. Originalt, ikke?

Skyggebedet_august15

Bedet er som sagt udsat for solen det meste af dagen, og i den del, der vender ud mod haven, er jorden lidt sandet og har derfor også svært ved at holde på vandet. Perfekt til lavendler, siger de kloge 🙂

Her er udvidelsen af bedet fra i år:

Skyggebed_maj16-3

Og bortset fra det frodige grønne, så kan man her næsten se, hvordan tørken har sat ind og gjort jorden hård:

DSC_1125

Hele sommeren igennem har jeg forsøgt at holde liv i planterne i dette bed, men der skulle en del vand til. Jeg har sidenhen smidt en del flisbark ud imellem planterne bagerst i bedet, for at holde lidt på vandet (og mindske ukrudtet).

IMG_0103

Men nu gider jeg ikke vande mere! Så der skal lidt mere hårdføre planter til. Og nu hvor stikkelsbærbusken har holdt flyttedag ned i frugthaven, så var der en anledning til at flytte lidt rundt og tilføje noget nyt: lavendler!

IMG_0863

IMG_0838

 

Sorten, jeg har købt, hedder Lavandula Angustifolia, og er en af de mere kompakte sorter. Den bliver ikke så stor, men til gengæld meget tæt. Den er (heldigvis) vinterhårdfør – noget jeg ikke fik tjekket op på inden jeg købte en hel bakke. Troede ikke der var nogen forskel 😀

Men det var nu et meget godt køb alligevel. Fik en hel bakke (11 stk) for 150,- Jeg går faktisk og overvejer, om jeg skal købe en bakke mere, næste gang jeg er på markedet. Man kunne jo være heldig, at de stadig havde nogen…

Den skarpe læser har også bemærket, at jeg har fået en bedkant rundt om bedet. Den har jeg i virkeligheden bare tyvstjålet fra ‘naboen’: et bed, som forhåbentlig ryger til foråret næste år. Det er et vildtvoksende træ, der får SÅ mange rodskud. Og så er den voldsomt angrebet af skvalderkål, og det skal bare dø!

IMG_0840

Det er da noget andet end det her sørgelige syn, der er fra vores første måneder i huset… 🙂

Skyggebed_før

Stemningsbilleder fra haven

Det blev kun til en halv dag i haven her i weekenden, da der var lidt andre ting på programmet. Det var nu også  helt rart, da jeg synes der har været lidt for mange tunge dage derude. Det er godt nok god motion, men man bliver også lidt radbrækket af det 😉

Men så er det godt, at man også bare kan nulre rundt og nyde stemningen og blomsterne lidt. Her er lidt fra denne weekend samt for et par uger siden:

IMG_0423

IMG_0424

IMG_0450

IMG_0497

IMG_0502

Sommerfugl - dagpåfugleøje

IMG_0508

IMG_0515

IMG_0778

IMG_0784

IMG_0867

IMG_0870

IMG_0882

IMG_0888

IMG_0892

Sommerfugl - Admiral, undersiden

Plankeværk og privatliv

I foråret plantede jeg en masse stedsegrønt i den del af skellet, der vender ud til skolestien. Det var en langsigtet plan om at få skabt et naturligt ‘hegn’ ud mod en godt befærdet sti, der både benyttes af skolebørn og folk på tur med hunden.

Samtidig var det også bare en ‘træls’ del af haven, hvor man ikke rigtig havde lyst til at gøre så meget ud af tingene, eftersom det var lidt svært at se og fornemme, hvornår vores have sluttede og den offentlige sti startede. Perspektivet var simpelthen for dybt.

Plankeværk-før-1

Selv med lidt mere grønt, var det stadig meget åbent.

Plankeværk-før-2

Det var dog håbet, at det stedsegrønne kunne vokse til og dække af samt give privatliv. Men det var alt andet lige en noget langsigtet plan. Og det vidste jeg jo egentlig også godt, jeg var bare så tiltalt af det ‘naturlige’. Behovet for privatliv overskyggede dog min mere ‘naturlige plan’, hvorfor et plankeværk hurtigt stod øverst på ønskelisten.

Efter en smule overtalelse og en stak (synes jeg selv) ret gode argumenter, så gik min søde kæreste i gang med at bygge et plankeværk. Ingen af os er som sådan vant til at håndtere større eller mindre byggeprojekter (vi sidder begge foran en computer dagen lang), men det var nu et af de her projekter, hvor det er begrænset, hvor meget der kan gå galt.

Men alt det stedsegrønne, som jeg møjsommeligt havde plantet, ville jo alt andet lige stå for skud, når sektionerne til plankeværket skulle skydes ind imellem det hele.

Plankeværk-før-3

Løsningen, for at finde ud af, hvad der skulle flyttes, blev rødt gavebånd trukket mellem 2-3 pæle 😀

Det var et nogenlunde pejlemærke for, hvad jeg skulle skynde mig at grave op, inden han gik i gang. Sagt på en anden måde: jeg havde ikke rigtig noget valg om jeg ville i haven den dag eller ej, for nu havde han tænkt sig at gå i gang. Så det blev til en havedag 😀

Hvor det hele endte, vender jeg tilbage til en anden dag. Det blev en ret lang dag i haven…

Alt i alt brugte han vel halvanden dag på det. Det blev bygget lidt over flere etaper, da vi også manglede byggematerialer undervejs. Men det var til at leve med, for resultatet er SÅ GODT! Og ikke mindst nåede vi at blive færdige inden skolestart, så det ligesom stod der fra dag ét 😉

Plankeværk-efter-2

Plankeværk-efter-1

Det er ikke snorlige, og nogle brædder er skruet lidt alternativt i – det samme gælder nogle af stolpespydene. Men det er et lidt knoldet stykke jord, som vi har valgt til et plankeværk. Der står mange store træer her, hvis rødder fylder godt ud i jorden. Dertil kommer de træer, der egentlig er fælder for længst, men som stadig har rødder i jorden.

Men lader man være med at nærstudere detaljerne og blot nyder ‘væggen’ og det nye perspektiv, så er vi rigtig glade for resultatet 🙂

Babymobile med fugle

Jeg har været lidt kreativ for en gangs skyld 🙂

Det med at bruge mine hænder og min fantasi er noget jeg alle dage har haft. Jeg er i høj grad blevet præget af både min mor og mormor til at dyrke den side. Jeg mindes især min mormors “værelse”, der var et mekka for kreative sjæle. Her tilbragte jeg mange timer i hendes selskab og nogle gange også alene – på opdagelse i alle hendes gemmer 🙂

Min mormor døde desværre alt for tidligt, og jeg var derfor kun 9 år, da vi mistede hende. Men ikke destomindre har jeg så mange tydelige minder og en stærk “fornemmelse” af hende, alene ved den tid, som jeg tilbragte sammen med hende. Og den fornemmelse kommer især til udtryk, når jeg får mulighed for at være lidt kreativ.

Mit seneste projekt har været disse babymobiler med fugle.

NB! Jeg har tidligere solgt dem via en webshop, men den har jeg lukket ned for nu. Skriv i stedet til mig på line (a) gårdenibyen.dk. Prisen for en mobile er 225,- eksl. porto.

Babymobile med fugle-2

Babymobile med fugle-3

Men det her med at være kreativ er dog blevet en kende mere omstændigt efter at vi er flyttet på landet. Jeg kan ikke bare lige hoppe på cyklen og drøne i Skumhuset i Aarhus, Panduro eller lignende, når jeg lige mangler et par småting. Her skal en sådan tur planlægges. Og der er bare ikke noget, der hedder ‘planlagt kreativitet’ 😀

Derfor går min kreative proces også lidt i stå engang imellem. I hvert fald indtil jeg har alle de materialer, som jeg skal bruge, lige ved hånden.

Jeg skal derfor heller ikke ligge skjul på, at de stakkels fugle har ventet længe på at komme ud at flyve. Dertil kommer selvfølgelig også et stort hus og en stor have, der også har det med at stjæle min opmærksomhed…

Jeg håber dog snart at kunne kaste mig over endnu flere af de projekter, som jeg for længst har gemt i idébanken.

/ Line