Foråret presser på

… og heldigvis for det! Når man ser på billeder fra sidste år, så er vi godt 14 dage bagefter. Men der er heldigvis meget godt på vej op, som er med til at sætte lidt kulør på haven.

Det bliver så trist med alt det brune og grønne.

De to her var en kærkommen overraskelse. Vi har ingen anemoner i haven, men efter at have ‘importeret’ et par bregner fra min fars have (der ligger lige op til en skov), så er der dukket hvide anemoner op i bedene. Flere af dem, tak! Og den blå, som er en Stor Snepryd, har jeg set i indtil flere af de omkringliggende haver. Og nu er den også kommet til vores 🙂

Jeg var også på rov i det lokale plantecenter sidste weekend. De havde lidt narcisser, de ville af med. Og her i haven er der altid plads til et par ekstra Tete á Tete 🙂

Denne her var jeg ekstra glad for at se. Det er en blå staudevalmue, som jeg købte på et plantecenter i en lille landsby i Sverige sidste år. Den og en Astrid Lindgren rose er to af mange gode minder fra en hel weekend med bryllup og festivitas hos nogle gode venner 🙂

Tusindtoppen her er altid en vinder, når det handler om at få farve i staudebedet.

Snart får vi endnu flere farver, når først narcisserne får kæmpet sig op i fuld højde. De står i hvert fald i kø for at komme til.

Missionen om at strække sæsonen og få den til at starte tidligere er så småt i gang 🙂

Og så er der heldigvis også masser af rabarber på vej op. Det bliver godt med tærter og marmelade 😉

Og pludselig var der Dorothealiljer

Det er altid dejligt med overraskelser i haven. I hvert fald næsten hver gang 😉

Der dukkede nemlig pludselig nogle vintergæk-lignende forårsblomster op rundt om roden på en Kongebregne, som jeg købte for snart 3 år siden til et lokalt “Åben have” arrangement.

Dorothea liljer

Det viste sig så at være Dorothealiljer. De må have ligget på lur i jorden og blot ventet på de rette forhold. Det var det så i år. De må meget gerne sprede sig!

🙂