Endelig en entre, hvor man tør byde velkommen!

Stort set lige siden vi flyttede ind, har vi måttet leve med en halvfærdig entre. Det skrev jeg lidt om her for en måneds tid siden, men her kommer et lidt længere indlæg om overvejelser, og ikke mindst hvad vi måtte igennem 😀

Det hele trak nemlig lidt i langdrag. For i forbindelse med renovering af spisestuen, havde vi en håndværker til kortvarigt at gå i gang med entreen også. Denne del gik dog, af flere årsager, lidt i stå igen. Vi har derfor måttet leve med en temmelig faldefærdig entre, hvor de afskallede vægge konkurrerede med loftet, der truede med at falde ned i hovederne på os. Lig dertil et rodet fyrrum, hvor det larmende oliefyr stod…suk!

IMG_8787

IMG_8792

IMG_8797

Men i vinteren fik vi endelig lagt en plan for, hvad der skulle ske med det hele. Det involverede nemlig ikke kun en renovering af gangen og fyrrummet, men også en overvejning i forhold til hvilken energikilde, vi ville skifte oliefyret ud med.

Efter at have hørt på mange kloge hoveder (og sælgere!), samt ikke mindst timevis af research på nettet, valgte vi i sidste ende at gå med en luftpumpe (luft til vand), som laver varmt vand til gulv/radiatorer og brugsvand ud af varmen i luften udenfor. Den kan faktisk lave varme selv i frostvejr! Jeg forstår ikke hvordan, jeg er bare tilfreds, hvis det virker 😀

Og så er der sikkert nogen, der straks ville sige at noget andet havde været et meget bedre valg. Og tro mig, vi har hørt på mange forslag, hvor det ene er “meget bedre end det andet”. En varmepumpe var det rigtige for os. Slut. 🙂

Men det betød også, at stort set hele entreen og fyrrummet skulle skrælles, og der skulle graves en halv meters penge ned, for at der kunne føres rør ind fra udedelene af pumpen til indedelen i det nye vaske- og fyrrum.

IMG_9053

IMG_9056

IMG_9074

IMG_9077

De nææsten færdige billeder har jeg som sagt vist for en måneds tid siden, men for gensynets skyld kommer de lige her igen:

IMG_0183

IMG_0187

I weekenden fik jeg så endelig taget mig sammen til at få hængt billeder, spejl og knager op. Jeg har egentlig haft det liggende/stående længe, men stadig gået og overvejet det hele lidt.

IMG_0492

IMG_0491

IMG_0482

Jeg er faktisk ganske godt tilfreds med resultatet 🙂

Gallerivæggen er ikke helt færdig endnu. Jeg har også stadig et par andre småting, som jeg gerne vil have hængt op. Og så er en gallerivæg jo aldrig helt færdig. Billeder roterer og bliver skiftet ud med tiden. Det er jo hele pointen med den 🙂

Vi  mangler dog stadig en ny hoveddør (den er der lang leveringstid på), og den kokosmåtte, som skulle ligge foran døren, den er der tilsyneladende også lange udsigter til!! Her kan jeg blot tilføje, at jeg IKKE kan anbefale dintaeppekaede.dk.! Jeg burde have vidst bedre og tjekket dem ud inden jeg købte, for hold nu op de får dårlige anmeldelser online. Folk mister penge og får dårlige varer tilsendt. Efter tre uger har jeg ikke set skyggen af en kokosmåtte, selvom det bliver ved med at love, at den er liiiige på trapperne. Jeg beder bare en stille bøn om at få mine penge retur (som de HAR fået), så jeg kan tage dem et andet sted hen.

Men taget i betragtning af hvor meget vi har været igennem for at nå hertil, så skal der mere end en luset onlinebutik til at fjerne min begejstring over vores entre 🙂

/ Line

Næsten færdig entre

Nu varer det forhåbentlig ikke længen inden vi kan sige, at vi er HELT færdige med entreen.

Det har været lidt af en sejtrækker, der, så vidt jeg husker, startede tilbage i januar. Teknisk set startede den allerede i marts sidste år, da vi flyttede ind, hvor vi gik igang med entreen, men gik i stå af flere årsager. Derfor har vi måttet leve med nedenstående byggerod siden da…

IMG_8792

Ja, man kan vænne sig til meget. Der er som sagt flere årsager til, at vi ikke kom igang med renoveringen før nu, men dem vil jeg ikke kede jer med. Jeg vil i stedet sige…

TA-DAAAA!!!

IMG_0183

Med de to billeder ved siden af hinanden, så forstår man jo ikke, hvordan vi har kunnet leve med afskallede vægge, skæve klinker på gulvet og et loft, der truede med at vælte ned i hovedet på os. Og nåh ja, en dybfryser af et gulv, som man ikke gik på bare tæer henover. Med mindre man er fan af forfrysninger. Det var seriøst koldt.

Men det er der rådet bod på nu! Varmen siver nu ligeså stille op nede fra gulvet 🙂

Der mangler en masse indretning endnu, men det skal nok komme. Nu skal vi lige leve lidt i rummet og dermed få en bedre fornemmelse for, hvad præcist vi har brug for og hvor. Det er jo et langt og smalt rum, hvorfor vi ikke bare kan smække en stumtjener op ej heller en lang række skostativer. Vi har jo kun én indgang til huset, hvorfor den både skal fungere til hverdag og når der kommer gæster.

Indtil videre har vi blot sat lidt midlertidige møbler derud, som også sagtens kunne blive mere permanente. Det kommer lidt an på, hvordan det passer ind med resten. Men det er jo den sjove del 😉

På den mere “funktionelle” to-do-liste mangler vi stadig at få sat en ny hoveddør i og så få bestilt en stor kokosmåtte til hullet i gulvet.

IMG_0187

Det er som om en ny entre bare kalder på en ny hoveddør 🙂

Og ja, så er jagten på den gode kombi af billeder gået ind, så langsiden kan blive dekoreret lidt. En af billederne er nu allerede fundet, det er denne lille fyr af Rikke Jakobsen.

rikkejacobsen

Så skal resten bare fyldes ud….

IMG_0185

Stilheden før stormen…

Så er det i morgen (mandag) at det går løs! Klokken meget tidligt står håndværkerne klar, hvorfor dagen i dag er blevet brugt til at rive skillevæg ned samt fjerne alt det, som står i vejen for deres kommende arbejde.

Så fremfor at have siddet med stængerne oppe og en kop kaffe i hånden, har den stået på støv, ninja-spark mod vægge og stolper (det gik hurtigere og var sjovere!) og et par ture på lossepladsen. Men nu er vi så godt som klar. Det er kun den sidste panik-vask, der er i gang. Vi kommer jo til at stå uden vaskemaskine og tørretumbler i godt 3 uger. Jeg tror vist godt der er et par svigermødre, der kan regne med et besøg….sådan en kombineret aftensmad og tøjvask. Det lyder pludselig meget teenage-agtigt…

Der kommer med garanti flere billeder her på bloggen, efterhånden som byggeprojektet skrider frem, men her er et par stykker godt 12 timer før, det banker på døren…

IMG_9046 IMG_9040

Alle rørene og vandmåleren herover bliver der forhåbentlig også ryddet godt og grundigt op i.

IMG_8797

Det er lidt mærkeligt pludselig at have et så stort og åbent rum. Hvis ikke det var fordi, at vi skulle have den ene “halvdel” af varmepumpen stående indenfor, samt have plads til en vaskesøjle, så havde vi helt klart bibeholdt den noget mere åbne og luftige entre. Men det må blive ved drømmene. “Næste hus”, som vi tog os selv i at sige… 😀

IMG_9053

Og så er det denne lille lækkerbisken af et oliefyr, der snart afgår ved døden. Farvel og tak. Aldrig mere lyden af Molslinien, der lægger til kaj!

IMG_9050

Og nåh ja, den noget kunstfærdige placering af faldstammen fra badeværelset på 1. sal, det skal der selvsagt også gøres noget ved! Der blev sagt TOTALrenovering. 🙂

Indretning af entre

Imens vi venter på at håndværkerne går i gang, bruger jeg en del tid på Pinterest, hvor jeg drømmer om indretning af entre.

Husets størrelse taget i betragtning, så er det ikke ligefrem en kæmpe stor entre. Og da det er husets eneste reelle indgang (vi har også en køkkendør, men den går direkte ind i køkkenet og er derfor ikke god til mudrede sko og våde jakker), så skal den rumme mange funktioner. I forbindelse med entreen, og som en del af vores kommende renoveringsprojekt, så skal vores fyrrum/vaskerum også have en gennemgribende renovering. Det får nu mere funktion af et bryggers, dog uden egen indgang.

Udgangspunkt for hele renoveringen er vores varmekilde, der står inde midt i huset i vores kombinerede vaskerum/fyrrum. Vi kører på oliefyr lige nu, men da det ikke just er en langsigtet løsning (slet ikke fordi fyret er en oldsag i sig selv), og fordi det LARMER når det kører, så skal vi have skiftet det ud. Vi har valgt at skifte til en luft-vand pumpe. Selve diskussionen omkring valg af varmekilde vil jeg gemme til en anden gang. For hver person man taler med, så har de deres egen holdning til, hvad det “bedste” er. Og nu har vi valgt det, som vi mener er bedst for os. Færdig, punktum. 🙂

Men tilbage til det mest spændende. Indretningen 😉

Da hele entreen og fyrrummet skal ryddes totalt (bl.a. fordi der skal graves ud til gulvvarme), så giver det jo anledning til at tænke mange tanker. Herunder også alternative placeringer af stikkontakter, anderledes lyskilder, osv. Hvis der er noget vi allerede har lært fra første renoveringsprojekt, så er det at tænke længere end til bare gulve, vægge og lofter, men også hvordan rummet skal bruges – herunder hvor det er godt at have en stikkontakt og et lampeudtag 😉

Inden vi går til drømmene, så får I lige et indblik i det “kanvas”, som vi har at arbejde med. Bemærk venligst vores spæde forsøg på at få det til at ligne noget – sådan med et gulvtæppe, lidt planter og billeder… 😀

Entreen entreen Entreen

Det bliver vist ikke svært at lave lækre “efter-billeder” 😀

Vi har allerede besluttet os for pudsede vægge og sorte skiferklinker på gulvet. Selve indretningen kommer derfor nok til at følge samme tråd med naturlige elementer – eks. træ, glas og stål. Derfor finder jeg også disse billeder inspirerende:

entre-inspiration-1 entre-inspiration-3 entre-inspiration-4entre-inspiration-6 entre-inspiration-5

Specielt et konsolbord eller lignende står højt på ønskelisten. Jeg kan snart ikke tælle det antal gange, hvor jeg er gået igennem gangen med en kop kaffe eller et glas, og er på vej ovenpå eller ind i den store stue, og lige vil et smut forbi toilettet. Og jeg tager altså ikke mine drikkevarer med ud på toilettet! Der går grænsen. Så jeg mangler et sted at stille det fra mig på vejen 🙂

Endeligt ville en gallerivæg som denne heller ikke være dårligt, når nu vi får en stor vægflade (vi flytter en dør, hvilket giver ‘mere’ væg). Specielt detaljen med gallerilamperne på væggen er lækker. Om det ville fungere ved os, ved jeg ikke. Men nu leger jeg lige med tanken… 😉

entre-inspiration-2

Før-billeder og inspiration til vores kommende “bryggers” deler jeg i et andet blogindlæg. I har vist set rigeligt med ucharmerende før-billeder for nu. De næste vil indeholde kloakrør og et møgbeskidt oliefyr. Oh yeah, det er ren idyl herude på landet! 😉

PS: alle billeder er ‘pinnet’ her.

Lys over bordet med gamle industrilamper

gamle-industrilamper-marienhoffliving

Og der var lys! Og i rette tide. Det begynder at være mørkt derude, og hvis vi vil have en chance for at se, hvad vi spiser, så var det vist på tide at få vores eget sæt industrilamper op over bordet 🙂

Husk at du kan købe lignende i shoppen.

I det hele taget rart at få de sidste detaljer på plads i spisestuen. I den anden ende af rummet er der dog stadig lidt tomt. Vi er på jagt efter et par gode lænestole, så vi kan bruge den del af spisestuen til at koble af før og efter aftensmaden. Når det er hverdag og bare os, så er det ligeså hyggeligt at sidde her fremfor at rykke ind i den store stue (for slet ikke at tale om at varme den op!). Her har vi både brændeovn og TV og ikke mindst fint med plads.

Nu er det jo også det nyeste rum, så det gør det også lidt sjovere at være her 😉

Man taler meget om Nordic Style og at det skal være meget lyst. Men jeg har nu også hørt om en anden nordisk stil – den mere mørke. Og det er nok (bevidst eller ubevidst) den stil, som vi selv går efter. Med vinduer mod både øst og syd er der ikke mangel på lys her, hvorfor det også bedre kan lade sig gøre, at vælge de lidt mere tunge farver. Det er jo ikke fordi den lyse, nordiske stil ikke tiltaler os, men der er nu noget varmt, hyggeligt og fedt ved den mere rå og mørke stil.

Lige her synes jeg selv at den er lige i skabet 🙂