Foråret presser på

… og heldigvis for det! Når man ser på billeder fra sidste år, så er vi godt 14 dage bagefter. Men der er heldigvis meget godt på vej op, som er med til at sætte lidt kulør på haven.

Det bliver så trist med alt det brune og grønne.

De to her var en kærkommen overraskelse. Vi har ingen anemoner i haven, men efter at have ‘importeret’ et par bregner fra min fars have (der ligger lige op til en skov), så er der dukket hvide anemoner op i bedene. Flere af dem, tak! Og den blå, som er en Stor Snepryd, har jeg set i indtil flere af de omkringliggende haver. Og nu er den også kommet til vores 🙂

Jeg var også på rov i det lokale plantecenter sidste weekend. De havde lidt narcisser, de ville af med. Og her i haven er der altid plads til et par ekstra Tete á Tete 🙂

Denne her var jeg ekstra glad for at se. Det er en blå staudevalmue, som jeg købte på et plantecenter i en lille landsby i Sverige sidste år. Den og en Astrid Lindgren rose er to af mange gode minder fra en hel weekend med bryllup og festivitas hos nogle gode venner 🙂

Tusindtoppen her er altid en vinder, når det handler om at få farve i staudebedet.

Snart får vi endnu flere farver, når først narcisserne får kæmpet sig op i fuld højde. De står i hvert fald i kø for at komme til.

Missionen om at strække sæsonen og få den til at starte tidligere er så småt i gang 🙂

Og så er der heldigvis også masser af rabarber på vej op. Det bliver godt med tærter og marmelade 😉

Og pludselig var der Dorothealiljer

Det er altid dejligt med overraskelser i haven. I hvert fald næsten hver gang 😉

Der dukkede nemlig pludselig nogle vintergæk-lignende forårsblomster op rundt om roden på en Kongebregne, som jeg købte for snart 3 år siden til et lokalt “Åben have” arrangement.

Dorothea liljer

Det viste sig så at være Dorothealiljer. De må have ligget på lur i jorden og blot ventet på de rette forhold. Det var det så i år. De må meget gerne sprede sig!

🙂

Det pibler frem…

Ja, til trods for vejret, så sker der da alligevel lidt derude 🙂

Jeg har godt nok også fået næsten ondt i nakken af at gå og kigge ned på jorden, hvor jeg har spejdet lææænge efter nogle af de mange løgblomster, jeg satte i efteråret. For med den våde vinter vi har haft, har jeg ærligt talt tvivlet på, om nogen af dem overlevede (ift. råd).

Men heldigvis ser det ud til, at en stor del af dem har valgt at kigge op til overfladen.

Og nej, jeg kan stadig ikke huske, hvad der endte hvor. Noget af det, kan jeg genkende, men resten må være en overraskelse. Nu skal jeg blot vente 4-6 uger mere, før det hele afslører sig 🙂

Ja, det er ikke alt, der er lige nemt at se på billederne. Men nu sagde jeg jo også, at jeg nærmest dagligt står på hovedet i bedene for at holde mandtal 😀

Og ja, vintergækkerne er der som altid. De har dog været hårdt prøvet af det noget omskiftelige vejr – tøvejr, hård frost og masser af sne – hvorfor nogle af blomsterne ser lidt triste ud.

Jeg har en del stående i forhavene i store klumper, men jeg skal vist have flyttet lidt flere om i baghaven i nogle af alle beden, så vi kan få forlænget sæsonen endnu mere 🙂

/ Line