Jeg har anlagt en lille sti…

I det store staudebed i baghaven var der i tidernes morgen en sti, der var anlagt med store skiver fra et træ. Det har sikkert set meget pænt ud engang og også været helt fint at gå på. Men som tiden går, så rådner sådan nogen jo og der kommer en masse belægning på.

Resultatet? Indtil flere komiske scener, hvor Line her tog en glidetur igennem bedet eller bare gik meget sjovt for at undgå samme.

Og så var det nu heller ikke så kønt at se på mere. Her man kan fornemme omridset af træskiverne i bedet. Billedet er fra august 2015:

staudebed, august 15

De gør nu heller ikke meget væsen af sig…

Jeg havde overvejet flere muligheder, herunder også en flisebelægning som erstatning for stien, men det var også bare et projekt, som jeg ikke lige orkede. Ikke endnu. Der er stadig så mange ting i haven, som stadig handler om at forme (læs: fælde, beskære, grave op, fjerne). Alt det tunge arbejde.

Men jeg startede nu alligevel med at fjerne de resterende stumper af råddent træ, så jeg i det mindste ikke skulle skøjte rundt på dem mere.

IMG_9297

IMG_9298

DSC_0779

Det kom det til at se lidt hullet ud af, men pyt.

Sidste weekend tog jeg mig så sammen til at klare slutspurten. Vi har jo en kæmpe bunke træflis liggende fra vores store projekt med at fælde træer i haven, og de kunne jo ligeså godt bruges som “bunddække” til stien. Først skulle jeg bare lige have fjernet et par trillebørefulde jord, så jeg kunne få et godt lag træflis på.

Det blev nu egentlig ret fint 🙂

DSC_1176

DSC_1188

DSC_1198

DSC_1201

Nu skal jeg bare arbejde videre på min mission om at få bedet til at være HELT tæt. Mest med stauder men selvfølgelig også med en masse sommerblomster.

Jeg er på vej, men der er et stykke endnu 🙂

/ Line

Et staudebed i vækst!

Lige inden jeg tog til USA medio april på kombineret arbejde og ferie med kæresten, så tog jeg lidt billeder af det store staudebed. Der var allerede en masse, der var begyndt at kigge frem fra deres vinterhi, hvorfor jeg tænkte det kunne være lidt sjovt at se, hvor meget, der var sket på 4 uger. Man kan jo nogen gange glemme, hvordan der ser ud 😉

Her er staudebedet 11. april:

DSC_0779

DSC_0762

DSC_0783

Til trods for vinterlignende tilstande i de uger, hvor vi var afsted, så er der alligevel sket en hel del!

Staudebedet, maj 2016-1 Staudebedet, maj 2016-2 Staudebedet, maj 2016-3 Staudebedet, maj 2016-4

Fra nu af kommer det kun til at gå stærkt. Jeg ser specielt frem til at alt det grønne bliver suppleret at et stort, blomstrende farveorgie 🙂

/ Line

Stauder i det nye skyggebed

Så er jeg tilbage i Danmark igen efter knap 3 uger i USA. Det var en god blanding af arbejde og ferie, der har havde bragt mig på den anden side af Atlanterhavet.

Det var en helt fantastisk tur, men det var nu også godt at komme hjem igen til alle de projekter, der ventede i haven. Særligt de mange planter, jeg havde sat til forspiring, trængte til lidt ekstra opmærksomhed. Min mor havde været så sød at passe hus, kat og planter, men der var mange af dem, der trængte til ompotning og udplantning. Og SÅ meget huspasning ville jeg alligevel ikke sætte hende til 🙂

Udover al min forspiring, så havde jeg også timet min bestilling af stauder til at ankomme op til Kr. Himmelfartsferien, hvor det gode vejr heldigvis har meldt sig. Dagen i dag blev derfor brugt med bagdelen i vejret og hænderne godt nede i mulden.

Langt de fleste planter endte i et nyt bed. Eller rettere en udvidelse af et bed, som jeg kun lige fik startet på sidste år. Det så sådan her ud i august ´15:

Skyggebedet_august15

Og inden jeg overhovedet kom der til, så så det sådan her ud for præcist et år siden – komplet med fiskenet, fliser, en kæmpe stak blade og grene og ikke mindst et faldefærdigt brændeskur i baggrunden:

Skyggebed_før

Skyggebed_før-2

Men efter at have gravet jorden godt igennem, fjernet de værste rødder og nu tilsat en masse planter, så begynder det efterhånden at ligne noget. Alle planterne er selvfølgelig stadig i deres spæde stadie, men når først de får fat (og særligt til næste år), så bliver det tæt og grønt her i skyggen af træerne. Der er både hostaer, bregner og koreansk fjerbusk. Forrest i bedet (og dermed mest i solen) er der Akelejer, Nellikerod og så har jeg sået Morgenfruer, Stolt Kavaler og valmuer. Og nå ja, så har vi en stikkelsbærbusk, som stod der, da vi flyttede ind. Den får lige en sæson mere her inden den bliver flyttet til frugthaven (yes, sådan en har vi også fået).Skyggebed_maj16-3

Skyggebed_maj16-1

Skyggebed_maj16-2 Mon ikke her ser HELT anderledes ud om allerede 4-5 uger? 🙂

/ Line