Det pibler frem…

Ja, til trods for vejret, så sker der da alligevel lidt derude 🙂

Jeg har godt nok også fået næsten ondt i nakken af at gå og kigge ned på jorden, hvor jeg har spejdet lææænge efter nogle af de mange løgblomster, jeg satte i efteråret. For med den våde vinter vi har haft, har jeg ærligt talt tvivlet på, om nogen af dem overlevede (ift. råd).

Men heldigvis ser det ud til, at en stor del af dem har valgt at kigge op til overfladen.

Og nej, jeg kan stadig ikke huske, hvad der endte hvor. Noget af det, kan jeg genkende, men resten må være en overraskelse. Nu skal jeg blot vente 4-6 uger mere, før det hele afslører sig 🙂

Ja, det er ikke alt, der er lige nemt at se på billederne. Men nu sagde jeg jo også, at jeg nærmest dagligt står på hovedet i bedene for at holde mandtal 😀

Og ja, vintergækkerne er der som altid. De har dog været hårdt prøvet af det noget omskiftelige vejr – tøvejr, hård frost og masser af sne – hvorfor nogle af blomsterne ser lidt triste ud.

Jeg har en del stående i forhavene i store klumper, men jeg skal vist have flyttet lidt flere om i baghaven i nogle af alle beden, så vi kan få forlænget sæsonen endnu mere 🙂

/ Line

200 løgplanter i jorden

I efteråret købte jeg en stor stak løgplanter fra et hollandsk firma. Rigtig gode priser og et stort udvalg. Og så var fragten ikke så slem. Det kunne i hvert fald ikke betale sig at købe dem herhjemme. Jeg så nogle af løgene på tilbud og som restsalg i eks. Netto, hvor det ramte samme pris, som da jeg købte dem. Men for at få et bredt udvalg fra en god leverandør, så køber jeg helt sikkert via Holland igen.

Indkøbslisten lød som følger (jeg har linket til dem, de stadig har på siden).

Tulipaner:

  • Pink Impression
  • Hakuun
  • Angelique & Shirley Mix
  • Tricolour double mix
  • Grønland
  • Worlds favourite

Allium:

Derudover narcisser (Yellow og White cheerfulness) samt en blanding krokusser. Der blev også til et par liljer (Netty’s pride).

Det var en blanding af budget, farver og blomstringstid, der gjorde udfaldet ift. ovenstående liste. Men en ting er helt sikkert – jeg er spændt på at se det hele i fuldt flor henover foråret og forsommeren 🙂

Og udover de mange nye løgplanter, så ligger der allerede mellem 100 og 200 løg fra tidligere år (hovedsageligt narcisser). Dertil en masse vintergækker i forhaven, der allerede er godt i vækst.

Og nej. Jeg kan på ingen måder huske, hvad der endte hvor! Forsøgte at lave lidt system i det, men må nok bare erkende, at jeg mistede overblikket på et tidspunkt. Det bliver, som det bliver 🙂

Jeg vender helt sikkert retur med flere billeder, når de kigger lidt mere frem.

/ Line